Ordet multimedier bruges her om skærmbaserede informationssystemer, der bruger tekst, tal, lyd, billeder eller levende billeder. Når det gælder billeder - især levende billeder - er der stadig uløste problemer af teknisk og økonomisk art før de kan integreres i større informationssystemer. Multimedier har været anvendt på museer og biblioteker siden 1977 - også på de danske museer og biblioteker. Med utgangspunkt i tre cases - Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek, Telecom Denmark - kan man finde fælles træk i deres anvendelse af multimedier, som omfatter bevaring, formidling, teknologi og økonomi. Afslutningsvis orienteres der om det norske projekt "Ny teknologi til bevaring og formidling av primærkilder" og der drages konklusioner om anvendelsen af multimedier på museer, biblioteker og arkiver.
Multimedier er et af tidens modeord, som har næsten så mange konnotationer som foredragsholdere! I mit indlæg anvendes ordet "multimedier" om systemer, hvor informationer i form af tekst og tal, billede, lyd eller levende billeder fremtræder på en skærm. I visse tilfælde er det en computer skærm, i andre er det en TV-skærm, hvor datadelen stort set er skjult for brugeren.
Denne konference tager udgangspunkt i det automatiserede kontor og overvejelser omkring en overgang til "det papirløse kontor". Sålænge man arbejder med tekst, tal og lyd er det i dag ingen større tekniske problemer. Datamængderne for tekst- og statistikfiler er overkommelige (fx 1 KB pr. tekstside) eller 20-30 gange større, hvis der er tale om skannede tekster. Udfordringen ligger på det organisatoriske plan.
Men når det gælder billeder - især levende billeder - er der stadig uløste problemer af teknisk og økonomisk art før de kan integreres i større informationssystemer.
Da museer - og til en viss grad biblioteker og arkiver - forvalter store billedemængder, kan vi bruke tendenserne der som rettesnor for den integrerede anvendelse af billeder på andre områder. Men først noget om digitale billeder...
Det kan være svært at tale det samme sprog, når man drøfter krav til billeder, fordi de samme udtryk "et højtopløseligt billede" brukes af edb-verdenen og den grafiske branche til at beskrive vidt forskellige ting. Når der skal træffes et valg omkring elektronisk lagring af billeder må vi først have et sammenligningsgrundlag, fx et dias(1).
Kodachrome 64 har en kornstørrelse som muliggør en opløsning på ca. 100 linier pr. mm. under ideelle lysforhold, d.v.s. at man i mikroskop kan skelne 100 sorte streger fra hinanden på den angivne plads.
For elektroniske billeder, gælder noget andet når der tales om linier; TV-systemets ca. 520 aktive linier er nemlig både sorte og hvide linier, d.v.s. her vil man kun kunne skelne 260 vandrette sorte streger fra hinanden på et helt billede, hvor der vil kunne skelnes 2400 vandrette sorte strenger på et 24 x 36 mm dias. Dias'et er derfor opløsningsmæssigt ca. 9 gange så godt som et TV-stillbillede. Et elektronisk billede skal altså have 4800 aktive linier for at opnå samme opløsningsevne som et dias.
Hvis et TV-billede skal lagres digitalt med et tilsvarende antal farvenuancer, forudsættes det at farveopløsningen fastsættes til 8 bit (256 muligheder) pr. sample. Farven dannes ud fra de 3 grundfarver, hvilket giver 256 x 256 x 256 = 16.78 million forskellige farvekombinationer.
Et TV-billede med 520 aktive linier, som hver kan defineres om 720 punkter eller pixels vil hermed optage følgende plads i et lager:
3 x 520 x 720 = 1.123.200 byte = ca. 1.1. MB.
Digitalisering af videosignaler foretages ved hjælp af et "grabber" eller videodigitaliseringskort. DRIVE's Macintosh system med et sådant digitaliseringskort (NuVista) giver en filstørrelse uden kompression på 1,1 - 1,3 MB (2). Den digitale version af originalbilledet skabes i realtid (1/25 sekund) men tager mindst 11 sekunder at lagre på fx en harddisk på grund af den langsommelige busstruktur på de fleste PC'ere. Et skannet billede med samme opløsning som et dias (og stadigvæk med farveopløsningen på 8 bit/pixel/primærfarve) vil derimod optage pladsen: 2 x 3 x 2.4 x 3.6 = ca. 50 MB. (2 x, fordi dobbelt så mange linier i et elektroniske billede er påkrævet, for at opnå samme stregopløsning i et dias, jfr. ovenfor). Sammenligningsgrundlaget, et dias, er kvalitetsmæssigt temmelig suverænt og nærmest uopnåeligt, hvis man på nuværende tidspunkt søger elektroniske billedlagrings alternativer. Konklusionen er, at man må være omhyggelig med først at definere krav til billedkvaliteten og billedets videre anvendelse inden man træffer et valg om multimedier. Og da netop museer har erfaringer på området, bør vi se nærmere den aktuelle situation.
Skærmbaserede multimedier blev anvendt for første gang i 1977 i forbindelse med videopladens lancering. Som det vil fremgå af oversigten på side 11 bruges multimedier i dag på flere hundrede museer og biblioteker verden over (3) - også i Danmark. Udover publikums-formidling som "Danmarks Frihedskamp 1940-45" på Frihedsmuseet, "Danske Fugle" på Zoologisk Museum og flere andre systemer under forberedelse på Nationalmuseet, i Ribe, på Vikingeskibsmuseet i Moesgaard, er der også tale om egentlige billeddatabaser. I enkelte tilfælde (The National Gallery of Art, Washington, Louvre, Musee d'Orsay, samt Bibliotheque Nationale, Paris) udgiver man multimedieprodukter, som giver indtægter på linie med bøger, postkort og dias.
Multimedier på Nationalmuseet er blevet taget i brug i forbindelse med museets moderniseringsplaner, som omfatter såvel bygninger som museets forsknings- og formidlingsaktiviteter.
En af de centrale oppgaver har berørt museets genstandssamlinger. Indtil 1980'erne var museets ca. 1 million genstande registreret i gamle protokoller eller på arkivkort. De fleste genstande var opbevaret på depoter - i praksis utilgængelige for såvel forskere som publikum. Moderniseringsplanen har indtil videre medført, at de eksisterende registranter fra 4. afdeling (Etnografisk Samling) er blevet revideret og overført til edb. Samtlige genstande er blevet undersøgt, sikkerhedsfotograferet og pakket ned, for derefter at blive kørt på depot indtil opbygningen færdiggøres i 1992. Under ledelse af Nationalmuseets Dokumentationsenhed er ca. 120.000 genstandsbilleder blevet overført til videoplader, som bruges sammen med den reviderede registrant på edb som en slags elektronisk katalog. For første gang er det muligt for museumsinspektører - og siden forskere og besøgende - at se samtlige genstande fra 4. afdeling. Indførelsen af ny informationsteknologi åbner muligheden for organisatoriske ændringer hos museet.
På formidlingssiden bør nævnes informationssystemet om Danmarks Frihedskamp 1940-45, som er baseret på uddrag fra genstandsregistreringen og levende billeder fra arkiverne. Systemet blev indviet på Frihedsmuseet i april 1990 for at markere 50-årsdagen for den tyske besættelse. Museets gæster får lejlighed til at orientere sig om frihedskampen i et multimedie opslagsværk, som indeholder 9 video-sekvenser samt over 11.000 fotos, genstandsbilleder og arkivalier lagret på en videoplate. Med mere end et år på bagen har der været leilighed til at vurdere, om systemet lever op til de forventninger, der blev stillet ved dets premiere(4).
Men Frihedsmuseets formidling er ikke begrænset til et informationssystem i Churchill-parken. Videopladen med ledsagende materialer sælges til uddannelsesinstitutioner i samarbejde med Danmarks Radios Forlag, og bruges i dag på skoler i Danmark og Norge, samt på universiteter og forskningsinstitutioner i England, Italien og Australien. Der er allerede eksempler på, at denne decentrale anvendelse af pladen har medført rettelser af fejlagtige informationer og spontane bidrag med ny viden om besættelsen. Dermed har man forbedret samfundets adgang til museets samlinger og samtidig skabt bedre muligheder for at inddrage befolkningen i det løbende forskningsarbejde.
En anden case er Det Kongelige Bibliotek i København, som forbereder etableringen af en national billedbase i samarbejde med Danmarks Radio (5). Overordnet set står Det Kongelige Bibliotek som national forvalter af uhyre billedmængder, ikke mindst af fotografiske samlinger, hvis bevarings-tilstand ofte er endda meget skrøbelig og under bevarings-forhold som ikke i enhver henseende kan tilgodese sikringen af disse enestående kulturværdier. Meget store dele af disse samlinger er desuden svært tilgængelige, fordi de er modtaget som donationer stort set uregistrerede og usorterede.
Billedsamlingen omfatter ultimo 1990 ca. 10 millioner enheder, primært af dokumentarisk tilsnitt, men også med betydelige samlinger af kunstfotografier. Hovedparten er fotografiske negativer og positiver. Billedsamlingen er delt op i en lang række hoved- og særsamlinger. Billedsamlingen anvendes flittigt af forskere, slægts- og lokalhistorikere, forlag, museumsfolk, lærere, fotografer og mange andre grupper i Danmark og i udlandet. Billederne fra samlingen figurerer således i næsten enhver historisk bog utgivet i Danmark og bruges derudover intensivt ved bl.a. udstillinger og fjernsynsudsendelser.
Billederne dækker alle områder og emner inden for Danmarks historie. Desuden omfatter samlingen betydelige mængder af billeder med tilsvarende indhold fra udlandet, og dens tilblivelseshistorie afspejler samtidig landets kontaktmønster med omverden.
Den aktuelle situation er langtfra ideel. Der er tre typer af barrierer for udnyttelsen af billederne. Den første er geografisk: Billederne er som unica kun tilgængelige på Slotsholmen, og en del af samlingerne er i eksterne depoter pga. pladsmangel.
Den andre barriere er ressourcer: Adgangen til samlingerne kræver personlige tilstedeværelse i Billedsamlingens åbningstid, da det er personalet, der finder billeder frem efter de emner, brugeren ønsker belyst. Arbejdet gennemføres under snævre pladsforhold. Brugeren er til stede i selve Billedsamlingen under dette arbejde, med deraf følgende krav til overvågning. Der foretages ca. 60.000 sådanne ekspeditioner årligt.
Den tredje barriere er selve søgningen i billederne. Søgningen sker samling for samling, og i vidt omfang ved gennembladning af originalbillederne selv. For en lang række af samlingerne findes ikke en egentlig katalogindgang. Dette arbejde tager naturligvis lang tid, og en række samlinger er i dag i praksis utilgængelige pga. anbringelse i depot eller den manglende registrering.
Under Danmarks Radios arbejde med udviklingsprosjektet SIULLEQ om Grønland, et elektronisk multimedie og opslagsværk, udgivet på en videoplade og CD-ROM, forhandledes en aftale med Det Kongelige Bibliotek om brugen af mange tusinde billeder og kort fra bibliotekets grønlandssamlinger, som et enestående bidrag til direkte anvendelse i dette store elektroniske værk om Grønland.
Med udgangspunkt i denne opgave formulerede Det Kongelige Bibliotek tanken om etablering af en national dansk billedbase med anvendelse af den moderne teknologi, som vi i DRIVE utvikler brugen af. Vore fælles internationale undersøgelser siden har til fulde vist, at tilsvarende store, nationale satsninger på billedbaser for længst har set dagens lys i mange lande. Medens en ansøgning om finansieringen af pilotfasen er under behandling, fortsætter man med en vurdering af en ændret bevarings- og formidlingspraksis baseret på forsøg hos DRIVE og Det Kongelige Bibliotek.
Tilgængeligheden af Billedsamlingen vil kun kunne øges afgørende gennem bruk af den moderne informationsteknologi. I første omgang tænkes der på en elektronisk billedbase distribuert på videoplader eller andre optiske lagringsmedier og - på længere sigt - bredbåndsnettet. Da Det Kongelige Bibliotek har et langsigtet bevaringshensyn at tage, er det vigtigt at arbejdet baseres på fremgangsmåder, medier og formater, der kan sikre samlingen langt ind i det næste århundrede. Blandt de vigtigste valg at træffe er, om man skal bruge film som et mellommedie, eller om man skal erstatte nogle eller samtlige billeder med digitale versioner med en opløsning svarende til 35 mm film.
Fremstillingen af en elektronisk billedbase bestående af kopier af billederne og tilhørende tekstoplysninger om hvert enkelt vil medføre en fysisk adskillelse af billedsamlingerne og arbejdet med søgning i og udvælgelse af billeder. Etablering af standarder for registrering af fx tekstoplysninger om det enkelte billede, vil lette overgangen til en moderne informationsteknologi hos alle andre danske billedsamlinger.
Herved overvindes de geografiske barriere, og kravet om personlig tilstedeværelse på Slotsholmen vil falde bort. Samlingens materialer vil kunne gøres søgbar i hele Danmark og i praksis over hele kloden, ligesom billedkopier til de fleste formål vil kunne fremstilles overalt.
Ressourceforbruget ved produktionen af en elektronisk billedbase opvejes af flere forhold: Formindsket slid på originalbillederne, frigørelse fra nødvendigheden af, at der er personale til rådighed ved billedsøgning og til overvågning, og dermed en forøgelse af kapacitet samt kvalitative og kvantitative forbedringer i brugernes søgning i billederne.
En sådan billedbase ved Den Nationale Billedbase vil åbne for helt nye anvendelser af billedmaterialet i fx det nye dansk leksikon og samtidig forbedre mulighederne for at vise dansk historie, kultur-, natur- og samfundsforhold udenfor landets grænser (6).
En tredie case stammer fra Telecom Denmark i Tåstrup. I efteråret 1990 indledte Telelaboratoriet arbejdet med at etablere et billedarkiv med historiske billeder om telekommunikationens udvikling i Danmark. En pilotfase er under forberedelse. Med utgangspunkt i et repræsentativt udsnit på 1-2.000 billeder vil man undersøge årsværk- og ressourceforbruget i forbindelse med fremtagning, registrering samt konservering af denne billedmængde. På basis af dette arbejde samt produktion af en eller flere prototyper vil man udarbejde arbejdsplanen samt budget for etableringen af hovedprojektet. Billedbasen er først og fremmest tænkt til intern brug, men man overvejer muligheden for anvende materialet i museumssammenhæng samt at udgive multimedieprodukter til undervisningsbrug.
Der er en række fælles træk hos de tre organisationer,
| * | bevaring, |
| * | formidling, |
| * | teknologi samt |
| * | økonomi. |
Hvad bevaring angår
| * | har offentlige museer, biblioteker og arkiver i princippet en forpligtelse til opbevaring i ubestemt tid. Billedmassen er fortrinsvis af historisk tilsnit, dvs. tilgangen er lille. |
| * | brugen af billeddatabaser muliggør en fysisk adskillelse af originalmaterialet og arbejdet med søgning i og udvælgelse af billeder |
| * | denne adskillelse medfører en nedsat slittage på originalmaterialet |
| * | digital lagring af billeder er ikke realistisk på kort sigt, når man ønsker at erstatte originalbilleder, pga. størrelsen på det digitale billede, mangel på billedfilstandarder samt begrænsninger i dataoverførelseshastigheder. I dag er det kun realistisk, hvor billedet i forvejen er digitalt (satellitbilleder, scannede røntgenbilleder af kunstværker) eller når der er brug for billedbehandling i konserveringsøjemed (scannede billeder af sort-hvide glasplader). |
| * | på offentlige billedbaser - men ikke nødvendigvis hos private - bruger man et mellemmedie som 35 mm film (Nationalmuseet) 35 mm cine film (Malm" Museer) eller 70 mm cine film (Rana, Norge). Originalmaterialet overføres til film, og det er dette medie, som overføres til enten videoplader eller et digitalt medie. Mellemmediet frysetørres og opbevares for siden at blive brugt, når et ny katalogmedie tages i brug. |
| * | på kort sigt har LaserDisc videopladen eller indspilbare analoge plader en række fortrin fremfor digitale plader, hvis TV-billedkvaliteten er tilstrækkelig. |
|
| * | har personalet for første gang adgang til det samlede materialet via et elektronisk katalog. Før i tiden var materialet opbevaret på flere depoter, og der kunne gå dage - ikke minutter - med at opsøge noget bestemt. |
| * | forskere og interesserede besøgende på museer kan arbejde uden tilsyn med billedbasen. Dermed frigøres arbejdskraft fra overvågningsopgaver som kan bruges til rådgivning af brugere. |
| * | Produkter baseret på billedbasen eller delmængder derfra kan bruges i udstillingsarbejde eller kan indgå i udgivelser. Desuden er der sjældent problemer med rettigheder |
| * | Indførelsen af multimedier medfører organisatoriske ændringer, fx. Frihedsmuseets projekt. Der er derfor nødvendigt at drøfte de mulige konsekvenser med de implicerede medarbejdere. Hvis forandringen opfattes som et hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet og ikke blot en rationaliseringsgevinst for ledelsen, har den bedre chancer for at blive accepteret og udført. |
|
| * | er det i dag for dyrt at opbevare billeder i et centralt digitalt lager, med mindre man kun har brug for billedet i forbindelse med katalogfunktionen i en reduceret opløsning eller størrelse. For tiden er de hurtigste løsninger baseret på centrale tekstdatabaser samt decentrale billedlagre, hvor man bruger LaserDisc videopladen eller indspilbare analoge plader |
| * | kompressions-standard fra ISO sammen med faldende transmissionsomkostninger vil gøre det attraktivt at indføre en central model bortset fra billeder, som skal bruges i den grafiske industri. |
| er det fremtagning, klargøring og registrering, der er omkostningskrævende i større multimedieprojekter. Teknologiens andel af budgettet falder, jo flere billeder der er tale om. |
Projektet "Ny teknologi til bevaring og formidling av primærkilder" i Norge er interessant i denne sammenhæng. Det blev gennemført af medarbejdere fra Riksantikvarembedet, Riksarkivet, Riksbibliotektjenesten, to museer og NAVFs edb-senter for humanistisk forskning sommeren 1987 og afsluttedes med udgivelse af en rapport i november 1989. Projektets hovedkonklusioner, hvad billeder angår, var:
|
"For gjenstands- og bildemateriale er det ikke primært kildematerialets
beskaffenhed, men formålet med lagringen, som vil avgjøre hvilke krav må
stilles til gjengivelseskvaliteten."
"Sikring og bevaring av bildemateriale krever en gjengivelseskvalitet som det er teknisk mulig å oppnå, men som i dag neppe er mulig å realisere ved bruk av optisk lagringsteknologi på store kildeserier innenfor akseptable økonomiske rammer. Det anbefales derfor at bildesamlingene fortsetter dagens praksis med registrering og overføring til film for slike formål." "For gjenkjenningsformål kan derimot bildesystemer basert på... optisk lagring gi praktiske og rimelige alternativer til andre teknikker, som f.eks. bildesystemer." "Generelt anbefales videre at en satser på såkalte industristandarder og en koordinering av systemløsninger for sektoren som helhet. Spesielt gjelder dette standarder for registrering av referansedata og bildelagringsformater". |
I dag er der kun et optisk medie, som er blevet en konsumvare, Compact Disc - Digital Audio (CD-DA). Der er solgt omkring 45 millioner afspillere på verdensplan (16 millioner alene i 1988). Salget af CD-plader passerede en million eksemplarer i 1990. I visse markeder har CD'en overhalet grammofonpladen som det førende distributionsmedie til musikk.
I forbindelse med interaktive multimedie databaser af mere almen karakter er der i dag kun to udbredte distributionsmedier udover disketten: LaserDisc, en analog video-plade, og CD-ROM, et digitalt medie til tekster.
LaserDisc er stadig uovertruffen, når det gælder levende billeder og hurtig access (<2 sekunder) til tusindvis af billeder. Produktions-processen er gennemprøvet og billig i forhold til digitale systemer. CD-ROM lavet efter ISO 9660 tilbyder en datalagringsstandard, der kan bruges til distribusjon af tekst, og som kan anvendes sammen med flere operativsystemer.
I løpet af 1991 kommer der en afklaring på andre massedistributions-medier, primært Compact Disc Interactive (CD-I) fra Philips og Sony, CDTV fra Commodore Computers, CD-ROM extended architecture (CD-ROM-XA) fra Philips, Sony og Microsoft, og Digital Video Interactive (DVI) fra Intel.
Når det gælder datafangst og den interne anvendelse af optiske disks har skrivbare digitale optiske plader (digital WORM) fundet nicher i medieproduktionen og i arkivsystemer (lagring af dokumenter, røntgen- og satellitbilleder). Siden august 1989 er der kommet analoge pladetyper, der tilbyder en billed- og lydkvalitet, som er lige så god som de bedste video-båndsystemer på TV-stationer.
Sletbare digitale pladetyper er i brug, og suppleres i 1991 med sletbare videoplader, dog kun til professionel brug i første omgang.
| Institusjon | Medie | Periode |
| National Library of Canada | LV | 1981-83 |
| Public Archives of Canada | VD | 1978-80 |
| Bibliotheque Interuniversitaire Sainte-Genevieve (Paris) | LV | 1983 |
| Bibliotheque Nationale (Paris) | LV 1982-89 | |
| Centre Georges Pompidou: Bibliotheque d'information (Paris) | LV | 1986- |
| Mediatheque, Cite des Sciences et de l'Industrie (Paris) | LV | 1986- |
| Regie Autonome des Transports Parisiens: Centre Documentaire (Paris) | LV+DRAW | 1985- |
| University College Dublin: Architecture & Planning Library | LV | 1985-86 |
| Biblioteca Nazionale Italiana | CD-ROM | 1987- |
| Fototeca Nazionale (Roma) | LV+CD-ROM | 1987- |
| Koninklijke Bibliotheek (Haag) | LV | 1985-87 |
| Graves Medical Audiovisual Library (Chelmsford, England) | LV | 1985- |
| Image Bank (London) | LV | |
| Library of Congress (Washington DC) | LV | 1983 |
| Library of Congress (Washington DC) | LV+CD-DA | 1982-88 |
| Massachusetts Institute of Technology: Rotch Library (Cambridge, MA) | LV | 1985-87 |
| National Agricultural Library (Beltsville, MD) | LV | 1984-85 |
| National Agricultural Library (Beltsville, MD) | LV | 1985-1987 |
| National Agricultural Library (Beltsville, MD) | DRAW | 1988- |
| National Library of Medicine (Bethesda, MD) | LV | 1983 |
| National Library of Medicine (Bethesda, MD) | LV | 1985 |
| ||
| Canada | | |
| Canadian Museum of Civilization (Ottawa) | DRAW | 1983- |
| ||
| Danmark | | |
| Nationalmuseet (København) | 1987- | |
| Etnografisk Samling LV | + digital | 1987- |
| Frihedsmuseet | LV | 1988-1990 |
| Dokumentationsenhed | LV + digital | |
| Zoologisk Museum | LV | 1986 |
| Moesgård | LV? | 1990 |
| Vikingskibsmuseum | LV | 1990 |
| Under forberedelse på flere lokale museer (fx Ribe) | 1991 | |
| ||
| Frankrig | | |
| Centre National des Artes Plastiques (Paris) | LV | 1987- |
| Cite des Sciences et de l'Industrie (Paris) | LV | 1986- |
| Collections Albert Kahn (Boulogne)Hi-definition | LV | 1980- |
| Musee de l'nstitut du Monde Arabe (Paris) | LV | 1987 |
| Musee d'Orsay (Paris) | LV | 1986 |
| Musee du Louvre (Paris) | LV | 1981-89 |
| Musee Rh"nalpins (Grenoble) | LV | 1985-88 |
| Union Fran‡aise des Arts du Costume (Paris) | LV | 1987-89 |
| ||
| Italien | | |
| Galleria Spada (Roma) | LV | 1986 |
| ||
| Japan | | |
| National Museum of Ethnology dig. WORM 1974- (Osaka) | LV | 1990 |
| ||
| Mexico | | |
| Amparo Museo, Puebla | CD-I | 1991 |
| ||
| Nederland | | |
| Koninklijke Kabinet van Schilderijen Mauritshius (Haag) | LV | 1987 |
| Maritiem Museum "Prins Hendrik" (Rotterdam) | LV | 1984-86 |
| ||
| Norge | | |
| Norsk teknisk Museum (Oslo) | LV | 1986 |
| ||
| Portugal | | |
| Centro da Arte Moderna (Lisboa) | ||
| ||
| Schweiz | | |
| Schweizische Kunst und Kulturdatenbank (Bern) | 1988 | |
| ||
| Spanien | | |
| Centro de Arte Reina Sofˇa, (Madrid) | LV | 1989 |
| ||
| Sverige | | |
| Moderna Museet (Stockholm) | ||
| Malmø Museer | LV | 1986- |
| ||
| Storbritannien | | |
| Bank of England Museum(London) | LV | 1988 |
| British Museum - Museum of Mankind (London) | LV | 1988 |
| British Museum - Natural History Museum (London) | LV | 1985- |
| British Museum - Geological Museum (London) | LV | 1982-85 |
| European Visual Art Centre (Ipswich) | various | 1989-92 |
| Imperial War Museum (London) | LV | 1988- |
| Liverpool Museum | LV | 1986-89 |
| Museum of the Moving Image (London) | LV | 1987-88 |
| National Museum of Photography, Film and Television (Bradford) | LV | 1985-87 |
| National Waterways Museum (Gloucester) | LV | 1988 |
| Science Museum (London) | LV | 1986- |
| Tate Gallery (Liverpool) | LV | 1988-90 |
| ||
| Taiwan | | |
| National Museum of Natural Sciences (Taichung) | LV | 1988- 89 |
| ||
| Tyskland | | |
| BMW Museum (Munchen) | LV | ? |
| Rosso Bianco Collection (Aschaffenburg) | LV | 1988 |
| Hamburger Kunsthalle (Hamburg) | ? | 1988- |
| ||
| USA | | |
| International Museum of Photography (Rochester, NY) | LV | 1981 |
| J. Paul Getty Museum (Santa Monica, CA) | LV | 1984-86 |
| Metropolitan Museum of Art (New York) | LV | 1983 |
| Museum of Fine Arts (Boston, MA) | LV | 1980 |
| Museum of Modern Art (New York) | LV | 1988-89 |
| National Air and Space Museum (Washington,DC) | LV | 1983- |
| National Gallery of Art (Washington,DC) | LV | 1982-83 |
| Smithsonian | LV, CD-ROM, CD-I | 1977- |
| University of California at Berkeley: (University Art Museum) | dig.WORM | 1987- |
| University of Wisconsin-Madison Helen L. Allen Textile Collection | LV | 1982-90 |
| Hertil kommer ca. 100 museer i landets delstater | ||
| ||
| Østrig | | |
| Kunsthistorisches Museum (Wien) | LV | 1987-89 |
| Museum Industrielle Arbeitswelt (Steyr) | LV | 1987- |
| Museum ™sterreichischer Kultur Dept of Anthropology (Eisenstadt) | LV | 1988- |
Peter Olaf Looms, Danmarks Radio, DRIVE, Islands Brygge 81, DK-2300 København S, Danmark. Tlf: + 45 39 66 12 33 (pause) 6884/6885. Fax: + 45 31 95 31 10
(1) Dette afsnit stammer fra Peter Jessen DR-TAA, Peter Looms DRIVE, "Omkring digital lagring af billeder"@ DR november 1989, som kan fås fra DRIVE.
(2) Vi kan vælge at komprimere billedet før det lagres. Hvis vi vil genskabe samtlige informationer i billedet ("loss-free compression") fx ved hjælp af Lempel-Ziv-Welch algoritmen kan vi reducere data-mængden med faktor 2. Men hvis billedet kun skal vises på en skærm, og ikke skal gøres til genstand for billedbehandling kan vi vælge andre kompressions-systemer: CCITT gruppe 4 (faktor 4-5), ISO's JPEG (faktor 40) eller ISO's MPEG standard for levende billeder (optil faktor 150).
(3) Binder, Roberta H. Videodiscs in Museums - a Project and Resource Directory published by Future Systems Ind., Falls Church VA, USA, January 1988. En nu udgave udkommer i løpet af sommeren 1991.
(4) Henrik Lundbak and Tine Wanning "Interaktiv video - er det pengene værd?", Danske Museer, maj 1991, side 20-22.
(5) Dette afsnit er baseret på dokumenter fra en arbejdsgruppe fra Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Radio og Nationalmuset under ledelse af Erland Kolding Nielsen (KB) og udsendelsesleder Palle Mogensen (DR).
(6) For nærmere informationer henvises der til overbibliotekar Erland Nielsen på Det Kongelige Bibliotek.
