ET HUMANISTISK NETVÆRK

---

---

Jørgen Burchardt

Tiden er moden til at humanister også skal udnytte informationsteknologien. Vi er kommet sent i gang i forhold til de tekniske videnskaber for ikke at tale om banker, forsikringsselskaber og andre kommercielle foretagender.

Det tekniske edb-udstyr er efterhånden blevet så ydedygtigt og billigt, at selv vi fattige humanister kan være med at bruge det. I dag arbejder forskerne og mange studerende med edb. Vi har en terminal på vores institution eller har selv anskaffet os en PC-er. Herved har vi overvundet frygten for edb, har lært at bruge computere og har set redskabets muligheder.

Men det bruges næsten kun til tekstbehandling. Al ære og respekt for computere som avancerede skrivemaskiner; først når de kobles sammen, kan man til fulde udnytte deres potentiale. Også det er muligt i dag. Hvis maskinerne ikke allerede er tilkoblet et netværk, vil de for få hundrede kroner kunne blive koblet til telefonnettet. Alle forudsætninger for at bruge edb til kommunikation er til stede.

Vi har derfor fundet tidspunktet inde til at etablere et netværk inden for humaniora. Begrebet netværk dækker i nutidig sprogbrug både de usynlige forbindelser af social art, som binder mennesker sammen, og fysiske ledninger mellem computere. Vores ord dækker begge betydninger: Ved hjælp af det tekniske netværk vil vi styrke det menneskelige.

Målet er at styrke det faglige samarbejde. Forskere med fælles interesser skal bringes sammen, og andre kan lære af deres erfaringer.

Redskabet er det elektroniske netværk, den elektroniske informationstjeneste eller hvad man nu vil kalde det nye mediet. Det vil bl.a. omfatte bibliografisk database

Han vil kunne følge med i den løbende debat omkring bestemte emner; nye bøger vil blive annonceret og anmeldt; seminarer og konferencer blive annonceret, de præsenterede papirer vil være tilgængelige og referater fra diskussionerne kan læses straks. Det er lige som i et "almindeligt" tidsskrift, men oplysningerne er bare meget hurtigere tilgængelige.

Hvis man selv skal forske, kan man søge i bibliografiske databaser og andre kataloger, få facts fra vidensdatabaser m.v. Når man får de første foreløbige resultater, kan de blive præsenteret. Umiddelbart kan man få respons fra andre forskere, som måske befinder sig mange kilometre væk men som har læst indlægget og kommenteret det.

Man kan lynhurtigt gennem netværket komme i forbindelse med ligesindede. Via adressefortegnelser kan man finde personer med interesse i samme emne. Via opslagstavler kan efterlysninger sendes ud og elektronisk post kan bringe breve og manuskripter frem og tilbage med lysets hastighed.

Gennem edb vil disse områder blive bragt sammen i et positivt samarbejde. Formidling af forskningen er hovedsagen, men også faglige foreninger kan benytte netværket til deres organisatoriske arbejde.

Netværket skal ikke alene være en kommunikationskanal. Det skal også indeholde en praktisk del, hvori man kan søge oplysninger. Det være sig bibliografiske oplysninger - meget godt bibliografisk arbejde findes allerede på digital form og kan relativt let gøres tilgængeligt. Tillige kan der findes nyhedsinformation om seminarer, seminarpapirer etc. Ikke kun forskerne, men også pressen, biblioteker og andre udenforstående vil kunne drage nytte af det.

OPBYGNINGEN

---

Vi har valgt at starte inden for Norden, men i princippet kan netværket udvides til at omfatte forskerne i resten af verdenen.

Indholdet i netværket vil blive leveret af mange forskellige deltagere. Alle brugere kan deltage med diskussionsindlæg, artikler, anmeldelser o.l. De største faste leverandører vil dog blive de store institutioner. Deres bibliografiske arbejder vil blive gjort tilgængelige, og de faglige foreninger kan meddele om alle aktiviteter af interesse. Tillige skal der være en lukket intern del, som foreningerne kan benytte i deres interne arbejde.

Netværket skal ledes af brugerne. Det er dem, der skal udforme systemet med en ansvarlig redaktion til at redigere stoffet. Desuden skal der være organisationer, som garanterer for driften gennem økonomiske bidrag.

I informationssamfundet vil problemet ikke være at få information, men tværtimod at undgå den. Princippet bag netværkets drift er, at alt materiale skal redigeres. Stoffet skal vurderes, forkortes og gøres brugbart. Registre skal hjælpe til, at man ikke bliver overlæsset med oplysninger, men at man får præcis de informationer, man ønsker.

Med andre ord skal der være en fast og effektiv redaktion.

TEKNIK

---

For de mere teknisk orienterede kan oplyses, at det udelukkende vil være et tegnbaseret system. Flotte billeder er desværre fremtidsønsker i vores område. Systemet skal understøtte gængse formater som ANSI og VT100. Kommunikationen skal foregå ved 9.600 bps med datakompression. Netværket skal udgå fra en central computer, som skal være tilgængelig gennem universitetsnetværkene eller via en almindelig telefonlinie til en terminalserver ved de store net.

I øjeblikket arbejdes der ud fra en model, hvor netværket findes oplagt på en billig 486 PC-er. Logisk set vil netværket dog fungere som adskilte nationale netværk samt et fælles internationalt.

ETABLERINGEN

---

Ifølge planerne skal netværket opbygges gennem en 3-årig pilotfase. Det er meget fornuftigt at lade det forløbe over flere år, for selvom stort set alle potentielle deltagere allerede i dag benytter computere til tekstbehandling o.l., vil det vare år, før flertallet kan kommunikere.

I det første år skal den organisatoriske og økonomiske basis etableres. Derefter skal man finde ud af hvorledes systemet skal opbygges, det tekniske udstyr anskaffes og software programmeres.

I det andet år skal informationstjenesten sættes i gang - de redaktionelle rutiner skal fastlægges og oplysninger lægges ind hvorefter kommunikationen kan begynde.

Efter pilotprojektets 3. år skal systemet justeres, og den endelige drift kan for alvor begynde.

De nordiske samarbejdsorganisationer NIF (Nordiska Institutet f"r Folkdiktning) og NEFA (Nordisk Etnologisk Folkloristisk Arbejdsgruppe) vil fra starten indgå i netværket sammen med en lang række nationale organisationer og institutioner. Desuden vil Nordisk Bibliografi for Folkelivsforskere løbende blive lagt ind i en bibliografisk base samtidig med at de tidligere årgange, som foreligger i digital form fra 1983, vil blive indført. Tidsskriftet Nord Nytt, nordisk tidsskrift for folkelivsforskning, vil stille udstyr og sin redaktionelle organisation til rådighed ved netværkets start.

Netværket kan bygge på de mange erfaringer, som inden teknik og handel er blevet indhøstet. Alligevel er der mange nye id‚er, som vil blive afprøvet for første gang.

Den elektroniske tjeneste vil være derfor ikke alene være et forsøgsprojekt med informationsteknologi inden for en humanistisk disciplin, men i det hele taget omfatter det forsøg med nye arbejdsformer. Forståeligt kan en faglige disciplin alene ikke dække udgifterne til at opbygge en sådanne tjeneste. Heldigvis er udviklingsarbejdet ved det foreløbige arbejde blevet støttet økonomisk af Nordinfo lige som NAVFs edb-senter for humanistisk forskning har hjulpet godt til med teknisk rådgivning.

Projektet vil starte efteråret 1991. Løbende vil vi give meddelelse om arbejdets forløb lige som det er meningen, at de samlede erfaringer til sin tid skal gives videre til alle, som vil arbejde på lignende måde. Det er ikke uden problemer at opbygge edb-systemer, hvor det er brugerne selv, som bestemmer og deltager i systemets opbygning. Derfor er det rart, at man kan bygge på andres positive og negative erfaringer - helst skulle man selv undgå de negative.

Selvom vi har fået god støtte til arbejdet indtil videre, er vi klar over, at det bliver med små midler at vi skal arbejde fremover. Humaniora har altid været et low budget område, og det er det også, når kommunikationsteknologien nu skal indføres. Derfor er man meget velkommen til at kontakte os, hvis man mener at kunne yde støtte.